Privatkunder
Nøgle og cylinder
Låsecylindere og nøgler er i løbende udvikling og Låsesmeden Helsingør kan tilbyde det nyeste, både til privat og erhverv.
Udviklingen betyder at låsesystemer i dag kan reducere ikke bare indbrudstyvenes adgangsmulighed, med også antallet af nøgler. Det kan i høj grad også være relevant ved køb af nyt hjem, da privat ejet villaer og lejligheder, ikke får skiftet låsen medmindre ejeren selv sætter det i gang, i modsætning til leje.
Så hvor mange gamle ejere, lejere, håndværkere, naboer og hundeluftere har adgang til dit hjem?
Vi forhandler flere mærker, som tilsammen tilbyder en bred vifte af sikkerhedsniveauer og prisklasser. Vores mest anvendte låsesystemer til private hedder ABUS Zolit, Ruko Serie 1200 og Ruko RB600.
ABUS Zolit
ABUS Zolit, er et låsesystem til privat i højeste sikkerhedsklasse.
Det har flere funktioner som sikrer imod opboring og manipulation af cylinderen, men samtidig holder antallet af bevægelige dele til et minimum. Derudover medfølger der et nøglekort, som er specifikt til netop dit system. Det skal fremvises ved køb af nye nøgler og cylindere, og sikrer både at du altid har kontrol over antallet af nøgler der bliver skåret, men også at det kun er autoriserede ABUS forhandlere der leverer nøgler og cylindere.
Ruko Serie 1200
Ruko Serie 1200 (Assa Abloy), er et velkendt højsikkerhedslåsesystem.
Dette system har taget udgangspunkt i det velkendte Serie 600 system, men givet hvert stift en ekstra kodeposition, hvilket fjerne de sikkerhedsmæssige svagheder fra Serier 600 nøglen. Det, sammen med den nye nøgleprofil, gør det praktisk talt umuligt at dirke og banke låsen op. Systemet har en medfølgende nøglebrik, som indeholder koden til systemet, så der altid kan laves originale nøgler, og ikke kopier af en slidt nøgle.
Ruko RB600
Ruko RB600 (Assa Abloy), er en direkte videreførelse af Serie 600 systemet.
Systemet har fået lavet en mindre ændring, for at opnå et frisk nøglepatent. Det gør at der endnu ikke er andre producenter, som laver kopi nøgle emner.
RB600 systemet er ekstremt driftssikkert og blandt de billigste låsesystemer af høj kvalitet på markedet.
Vi laver også dørsikring ved montering af T-jern og Sikkerhedsslutblik, som øger dørens brudstyrke ret mærkant. Det sikre imod åbning med koben eller anden vold.
Erhvervskunder
Låsesystemer
Et låsesystem som ABUS Vitess og DormaKaba PeXtra+ benytter systemnøgler, og levere sikring på et endnu højere niveau. Her er der kræset om detaljerne, så sikkerheden får et ekstra nyk og tilmed åbner op for flere muligheder.
ABUS Vitess
ABUS Vitess, er sikkerhed i topklasse. Låsesystemet bygger på samme princip som ABUS Zolit, nemlig at mindre bevægelige dele giver færre driftsfejl. Dog har systemet alle de funktioner som man kan forvente at et låsesystem, ved at kombinere en advanceret nøgleprofil med en smart anvendelse af stål og messing stifter.
DormaKaba PeXtra+
DormaKaba PeXtra+, er vores mest avancerede mekaniske system. Systemet bygger på deres gamle ALFA system, som gør at systemet er gennemtestet og levere en ekstraordinær driftssikkerhed. En PeXtra+ cylinder har sikkerhedsfunktioner som boresikringspinde, dirkesikringsstift, magnetstift og QL-sidestift, for at nævne nogle. PeXtra+ systemet har mulighed for meget store systemer, så adgange kan skæddersys efter behov. Dertil er der lavet en smart sliske, så nøgle indføring altid går glidende let og skæret på en PeXtra+ nøgle er lavet, så man aldrig vil få de dybe hakker, som giver nøglen svage punkter. Et alt i alt gennemtænkt system, som vi som fagmænd er glade for at arbejde med, og i høj grad vil anbefale.
